Forskelsbehandlingsloven giver ikke speciel beskyttelse i forhold til fedme

EU-domstolen har afsagt dom vedrørende forståelse af fedme som et muligt handicap.

En dagplejer, ansat i november 1996, blev fyret den 22. november 2010. Gennem hele ansættelsesperioden havde dagplejeren haft en vægt på ca. 160 kg. Kommunen begrundede opsigelsen med faldende børnetal. Dagplejeren og hans forbund anførte, at han blev opsagt på grund af fedme og skulle have godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Dette nægtede kommunen og forbundet stævnede kommunen. Retten (i Kolding) indbragte spørgsmålet, om hvorvidt fedme kunne betragtes som et handicap, for EU-domsstolen. 

EU-domstolen konkluderede, at EU-retten “ikke fastsætter et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til erhverv og beskæftigelse.”

Efter domstolens praksis defineres handicap som begrænsninger, “som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere” og at der er gener for udøvelsen af erhvervsmæssig aktivitet. Domsstolen konstaterede, at fedme er et handicap, hvis fedmen  giver begrænsninger i arbejdslivet som følge af begrænset bevægelighed eller sygdomme hos arbejdstageren og fedmen forhindrer eller er til gene ved arbejdsudøvelsen.

EU-domstolen konkluderede derfor videre, at fedme er et handicap, hvis “denne tilstand indebærer en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.”

Herefter skal Retten i Kolding vurdere, om dagplejerens fedme er til hinder eller gene for dagplejerens arbejdsliv.

EU-domstolens dom af 18. december 2014