Afskedigelse af ældre elektrikere i strid med ligebehandlingsloven.
En supermarkedskæde afskedigede 63 medarbejdere i den tekniske afdeling. Ca. 20 % af medarbejderne var over 55 år. Blandt de afskedigede var omkring 1/3 over 55 år. Opsigelserne var begrundede i rationalisering og ønsket om en ligelig aldersspredning fremadrettet.
Efter forhandlingsmøde mellem organisationerne og supermarkedskæden anvendtes følgende kriterier som grundlag for afskedigelserne: “Kompetencer, faglig baggrund og niveau, samarbejdsevner, indsats og resultater, fravær og fleksibilitet”. Dertil kom særligt beskyttede stillinger, samt behov for sociale og etiske hensyn. Desuden tilbød supermarkedskæden bistand til at finde nyt arbejde ved oprettelse af en matchproces og en medarbejderdatabase.
Et dusin elektrikere, født i perioden fra 1949 til 1956, mente, de blev forskelsbehandlede på grund af alder og indbragte spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet. Elektrikerne (organisationerne) anførte, at der primært var afskedigelser i gruppen af medarbejdere over 55 år, hvorfor der var en formodning for forskelsbehandling på grund af alder. Det anførtes, at det ikke var “objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål at afskedige ældre medarbejdere for at nedsætte gennemsnitsalderen i en virksomhed.” Endvidere fremhævedes, at supermarkedskæden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsloven ikke var krænket. Supermarkedskæden havde ej heller redegjort for kriterierne for udvælgelsen af den konkrete gruppe eller for, hvorfor det var de konkrete elektrikere, som blev afskediget. Det blev bestridt, at medarbejderne fra en af varehusafdelingerne skulle være bedre kvalificerede. Varehuskæderne blev opfordret til at fremlægge medarbejderudviklingssamtale-referater med henblik på afklaring af, hvorvidt medarbejderne havde meddelt at ville flytte geografisk efter nye jobs. Endelig blev bestridt, at det skulle have nogen betydning for sagerne, at der eventuelt forelå tilkendegivelse om efterløn, at der var oprettet en jobbank eller måtte være tiltrådt nye jobs.
Supermarkedskæden afviste, at afskedigelserne var i strid med forskelsbehandlingsloven. Det anførtes, at høj alder i sig selv ikke bringer afskedigelsen ind under forskelsbehandlingsloven samt at forskelsbehandlingsloven ikke forbyder afskedigelse af medarbejdere med en vis alder, der må blot ikke ske afskedigelser på grund af alder. Det var umuligt at undgå opsigelse af ældre medarbejdere, fordi der var en så høj alderssammensætning i afdelingen. Det anførtes videre, at der fortsat var en stor ældre medarbejdergruppe også i forhold til arbejdsmarkedet i øvrigt. Varehusene var ældst i Jylland og på Fyn, hvorfor der også var flere ældre medarbejdere hér, og flere afskedigede ældre. Kæden havde arbejdet på omplacering og jobdatabaser og havde ved afskedigelserne efterlevet kriterierne aftalt med organisationerne, herunder sociale kriterier. Dertil kom, at teknikerne fra det ene af varehustyperne typisk var bedre kvalificerede og det kunne være særligt kompetencekrævende at skifte til et andet varehus. Det anførtes yderligere, at der ikke var tale om fravalg af enkeltpersoner, men tilvalg ud fra
en konkret og individuel vurdering af kompetencerne hos samtlige teknikere og maskinmestre ansat i varehusene. Ingen havde dårlige præstationer. Alder blev ikke vægtet, men det var “nødvendigt at bevare spredningen i kompetencer og erfaring inden for forskellige områder for at sikre, at organisationen kunne fungere tilfredsstillende. Det var også nødvendigt at sikre en ligelig aldersspredning fremadrettet.” Endelig anførtes, at det skulle vægtes, om medarbejderne havde tilkendegivet, at de ikke ville flytte, at de snart gik på efterløn eller om de var i job igen.
Ligebehandlingsnævnet konstaterede, at der blev “afskediget en forholdsvis stor andel af de ældre medarbejdere”. Sammenholdt med, at supermarkedskæden direkte anførte, at det var “
nødvendigt at sikre en ligelig aldersspredning fremadrettet”, fandt nævnet, at der var grundlag for at antage, at alder var vægtet ved opsigelserne. Supermarkedskæden havde ikke dokumenteret, at der var sket konkrete vurderinger af de enkelte afskedigedes faglige og personlige kvalifikationer og opgavevaretagelse for at sikre de mest kvalificerede medarbejdere.
Godtgørelserne blev for hver af de opsagte elektrikere sat til ca. 9 måneders løn. For de flestes vedkommende svarende til en godtgørelse på 270.000,00 kr.
Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 7. maj 2014. 91/2014, 92/2014, 93/2014, 94/2014, 95/2014, 96/2014, 97/2014, 98/2014, 99/2014, 100/2014, 101/2014, 102/2014