Arbejdsmarkedsfastholdelse af sygemeldte, fraværspolitik
For at fastholde arbejdsmarkedstilknytningen for sygemeldte og for at sikre, at ingen står uden forsørgelsesmulighed skal der fokuseres på større opfølgning og muligheden for at gøre længere sygeforløb mere aktive ved ressourceforløb.
De nye regler om opfølgning og visitation indebærer, at der gøres en ekstra indsats, når sygemeldingerne lyder på mere end 8 ugers fravær. De sygemeldte deles i 3 kategorier: 1) Sygemeldte, som raskmeldes inden otte uger fra første sygedag, 2) Sygemeldte med et længere forventet sygeforløb men et klart / forudsigeligt behandlingsforløb og 3) Sygemeldte med uafklarede sygemeldingsperioder, diffuse, uafklarede sygdomme og eventuelle andre udfordringer end sygdom. Arbejdsgiversamtale skal fortsat afholdes inden 4 uger og sygemeldte skal rundt om egen læge før første opfølgningssamtale på jobcentret. For længerevarende sygemeldte opfølges hver 4. uge og der iværksættes ekstra tiltag i form af individuelle, koordinerede, beskæftigelsesrettede og hurtige planer for den enkelte for at bibeholde arbejdsmarkedstilknytningen. I kommunerne oprettes koordineringsteams der sammen med den sygemeldtes sagsbehandler fremmer forløbet.
Ved længerevarende sygdomsforløb skal revurderes 22 uger efter udløbet af arbejdsgiverperioden (på 30 dage): Sygedagpenge kan forlænges, hvis
- der er sandsynlighed for revalidering, der gør det muligt at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
- arbejdsevne-afklarende foranstaltninger er nødvendige,
- der er igangværende eller planlagte lægebehandlinger, hvor det skønnes, at erhvervsmæssig beskæftigelse vil kunne etableres inden for 134 uger,
- afgørelse om ret til erstatning efter lov om arbejsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade afventes,
- afgørelse om ret til førtidspension afventes,
- afgørelse fra kommunens rehabiliteringsteam vedrørende ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension afventes eller
- der foreligger en livstruende alvorlig sygdom. Det er ikke en forudsætning, at sygdommen er terminal.
Hvis der sker en forlængelse af sygedagpengeperioden efter de 22 uger, kan der ydes sygedagpenge i 52 uger fra første fraværsdag. Herefter ydes ikke statsrefusion.
Hvis sygedagpengene ikke forlænges efter ovenstående regler, skal den sygemeldte i et jobafklaringsforløb. Forløbet kan højest vare 2 år ad gangen og i stedet for sygedagpenge udbetales ressourceforløbsydelse.
Arbejdsgivere kan, via NemRefusion, søge om sygedagpengerefusion. Hvis arbejdsgivere udbetaler løn under jobafklaringsforløb, kan ansøges om refusion for antallet af timer, der udbetales løn for. (Ressourceforløbsydelse). Hér anvendes en blanket, som kan hentes på Kommunernes Landsforenings hjemmeside. Blanketten sendes til den sygemeldtes hjemkommune. Ressourceforløbsydelsen er lavere end sygedagpengesatsen. Beløbet svarer til kontanthjælpsniveau (for indeværende mellem 10.687 kr. og 14.203 kr. pr. måned afhængigt af forsørgelsesforpligtelser. Beløbet udbetales uden hensyntagen til eventuel samlevers indtægt eller formue). Det månedlige sygedagpengebeløb for fuldtidsansatte er 17.645 kr. Virksomhedens refusionsmulighed falder derfor.
Reglerne trådte i kraft pr. 1. juli 2014 og er kun gældende for sygemeldte, der pr. denne dato havde ret til sygedagpenge. Fra 1. januar 2015 kan både virksomheder og sygemeldte anmode kommunen om igangsættelse af en tidligere indsats for afklaring og fastholdelse. “Fast Track”-muligheden.
Som virksomhed er det væsentligt, at fastholde kontakten med sygemeldte ansatte. Det er ikke utidig dyneløfteri, at være vedholdende: Der skal fortsat afholdes en samtale inden 4 uger fra første sygedag, men udover faste opfølgningssamtaler er uformelle kontakter og opmærksomhed på medarbejderen vigtigt. Der må, efter helbredsoplysningsloven, ikke spørges til sygdommens art, men det er vigtigt at afklare, hvad medarbejderen på trods af sygdommen kan, måske med hjælpemidler eller reduceret tid. Der skal fortsat udarbejdes en formel mulighedserklæring, men det er ikke til hinder for, at mulighederne drøftes oftere / kontinuerligt. Der er, udover mulighedserklæringen, mulighed for at anmode om lægeerklæringer. Måske kan lægen være den sygemeldte behjælpelig med afklaring af, hvorledes arbejdet kan genoptages eller genoptages i et vist omfang.
Kommunerne har en meget stor erfaring og mange egnede værktøjer at byde ind med – det er hensigtsmæssigt at bruge kommunen effektivt. Tilsvarende skal afklares, hvilke ordninger virksomheden har hos forsikrings- og pensionsselskaber. Eventuelt er der en sundhedsforsikring eller andre forsikringstilbud, som er relevante i situationen. Det lønner sig at være vedholdende.
Det er en relevant lejlighed til at samle op på virksomhedens fraværspolitik. Er virksomhedens fraværspolitikker opdaterede eller er det nu, der skal revurderes? Også for mindre virksomheder er det meget ressourcebesparende at udarbejde en fast, generel køreplan for den praktiske del af sygehåndtering. Herved bruges forholdsmæssigt færre ressourcer i den konkrete situation. Så meget desto mere er det lejlighed til en overordnet vurdering af værdier i virksomheden, herunder signalværdien såvel overfor den sygemeldte, i forhold til kollegerne og eksternt i forhold til fremtidig rekruttering.