Medarbejder havde krav på efterbetaling såvel af arbejdsgivers pensionsbidrag som af eget pensionsbidrag, selv om beløbet var betalt som løn. Tvistighedsnævnet havde kompetence til at gå ind i spørgsmålet om pensionsbidrag.

En økonomielev blev den 1. august 2007 ansat i en virksomhed med en uddannelsesaftale løbende til den 31. juli 2009. I overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven var Industriens Funktionæroverenskomst gældende for elevforholdet. Arbejdsgiverdelen af pensionsbidraget blev indbetalt i forbindelse med uoverensstemmelsen. Elevens andel af pensionsbidraget var blevet udbetalt som løn, hvorfor virksomheden ikke ville efterbetale denne pensionsdel.

Eleven/ dennes organisation anførte, at virksomheden var forpligtet til at indbetale såvel arbejdsgivers som lønmodtagers del af pensionbidrag. Lønudbetaling af medarbejderens pensionsdel kunne af socialøkonomiske hensyn og på grund af karakteren af arbejdsmarkedspensioner ikke ske med frigørende virkning. Desuden havde eleven modtaget beløbet i god tro og i tillid til virksomhedens korrekte håndtering, hvortil kom at eleven havde krav på honorering af samtlige løndele som øvrige lønmodtagere omfattet af den kollektive for overenskomst på uddannelsesområdet. Desuden gjordes gældende, at Tvistighedsnævnet var kompetent, idet “erstatning” efter praksis dækkede alle former for betaling.

Virksomheden og dennes organisation bestred, at lønmodtagerdelen af pensionsbidraget skulle genbetales, idet erhvervsuddannelsesloven ikke hjemler indbetaling på en bestemt pensionsordning. Når der var tale om en individuel ansættelsesaftale (i modsætning til en kollektiv overenskomst) skulle kun ske efterbetaling fra arbejdsgiverside, hvis der var en “betydelig uagtsomhed”. Endvidere henvistes til Landsretsafgørelsen i sagen, som “udtryk for ligestilling mellem elever og medarbejdergrupper, der ikke er omfattet af en overenskomst.” Endvidere afvistes Tvistighedsnævnets kompetence, idet der ikke var hjemmel til at pålægge efterbetaling af allerede udbetalte medarbejderbidrag.

Højesteret fandt, at Tvistighedsnævnet var kompetent til afklaring af spørgsmålet om efterbetalingen af pensionsbidrag. Højesteret henviste til ordlyden “og godtgørelse” i erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1 samt forarbejderne hertil, som indebærer, at Tvistighedsnævnet kan foretage en samlet behandling af konflikter mellem elever og praktikvirksomheder.

Med hensyn til efterbetaling af pensionsbidrag anførte Højesteret, at elevlønninger som minimum skal være i overensstemmelse med overenskomsten inden for uddannelsesområdet. Det er ikke afgørende, om eleven/ virksomheden er medlemmer af forhandlingsberettigede organisationer. Højesteret henviste til Højesterets dom af 6. december 2010, hvorefter “løn” efter erhvervsuddannelsesloven omfatter samtlige lønelementer og lønvilkår. Herved er pensionsvilkår også omfattet af forpligtelserne, hvorfor virksomheden skulle betale pensionsbidrag til eleven efter Industriens Funktionæroverenskomst. Højesteret fandt, at løn udbetalt til medarbejder og pensionsbidrag efter en pensionsordning er to “forskellige lønelementer, som tjener forskellige formål.” Derfor kunne arbejdsgiver som udgangspunkt ikke opfylde sin pligt til indbetaling til en pensionsordning ved at udbetale pensionsdelen som en løndel. Videre fandt Højesteret ikke, at virksomheden kunne afkræve eleven den for meget udbetalte løn, eftersom fejlen var virksomhedens og eleven ikke var i ond tro herom.

Virksomheden skulle derfor genbetale medarbejderens pensionsbidrag, der fejlagtigt var udbetalt som løn.

Højesterets dom af 20.08.2014