Chikane, at censor før eksamen meddelte, at han ikke gav hånd til kvinder
Forskelsbehandling på grund af køn, at det før eksamen meddeltes, at censor ikke gav hånd til kvinder.
En kvindelig HF-elev fik før sin matematikeksamen i juni 2013 besked fra matematiklæreren om, at censoren ved den kommende eksamen ikke gav hånd til kvinder. Beskeden lød, “Censorhar meddelt mig, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen skal blive forvirrede over det.” Kvinden indbragte en klage herover til Ligebehandlingsnævnet. Hun klagede såvel over skolen, hvor hun skulle til eksamen, den censorindstillende skole, hvor censoren er lærer og den censorbeskikkende myndighed: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der hører under Undervisningsministeriet.
Eleven anførte,” at sagen ikke handler om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at en censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier. Derfor må der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved en censors neutralitet. Censor og elev er naturligvis ikke lige; en censor er bemyndiget til at deltage i at vurdere eleven fagligt – ikke omvendt. En censor er der for elevens skyld – til at beskytte eleven. En censor er til for, at eksaminator ikke kan bedømme eleven subjektivt ud fra de oplevelser, der eventuelt er foregået i klasseværelset. En censor er altså til for udelukkende at dømme eleven på hans/hendes faglige evner. Det er i en eksamenssituation også dette, der skal bedømmes, og betragtninger vedrørende elevens køn, udseende, race eller politiske overbevisning skal ikke ytres, da det intet har med den faglige præstation at gøre. En censor skal derfor, for at beskytte eleven, og være neutral i eksamenssituationen, uanset hvilke private holdninger, denne måtte have. En censor skal ikke bringe egne holdninger og synspunkter ind i eksaminationen, men må lade disse ligge i det private. Dette deler en censor med en række andre offentlige embeder, for eksempel politi, domstole og ansatte i offentlige kontorer, der for at sikre lighed for loven skal behandle alle efter samme forskrifter og ikke favorisere nogen på andres bekostning. På grund af, at det neutrale i denne situation er så vigtigt, går det ikke, at en censor på forhånd meddeler, at han vil behandle eleverne forskelligt på grund af køn.” Videre anførte eleven, at den personlige melding før eksamen havde skabt uro. Eleven havde følt sig forstyrret i sine eksamensforberedelser og “alene af den grund er det et problem, at en censor kommer med en personlig ytring. Det tilsvarende ville være, hvis en censor havde meddelt, at han ikke ville give hånd til sorte, japanere eller andre. Dette sætter tvivl ved, hvorvidt censor er i stand til at bevare den neutralitet, han/hun har til opgave.” Eleven ønskede Nævnets stillingstagen til, “hvorvidt censors behov skal vægtes højere end elevens. I den pågældende situation er det censors behov, der er blevet vægtet højest. I en eksamenssituation er eleven den svage, og censor er til for at bedømme objektivt og give eleven en behagelig oplevelse til eksamen. Eleven ønskede “klare linjer for, hvad eleven kan forvente i og op til en eksamenssituation.”
Ledelsen på skolen, hvor eleven skulle op til eksamen, blev først bekendt med meddelelsen, efter at eksamen var gået i gang. Ledelsen kontaktede Ministeriet for Børn og Undervisning, der vurderede, at ytringen var ubetydende for eksaminationen. Derfor og da der ikke er hjemmel til at “afbryde en eksamen, der må formodes at foregå efter forskrifterne samt hensynet til at kunne afvikle elevernes eksamen planmæssigt i sommerterminen” gennemførtes eksaminationen. Eleverne fik oplysning om klageadgang, “hvis de på nogen måde under eksaminationsforløbet oplevede at blive miskrediteret.” Eksamen blev fulgt tæt og der var intet at udsætte på censors bedømmelse, attitude eller fremtoning. Skolen anførte videre, at den ikke er arbejdsgiver for censoren, skolen har blot fået han tildelt, efter at han er beskikket som censor. Skolen, hvor censor har virket som lærer siden 2009, har en aftale med censor om, at han må informere om, at han ikke ønsker at give hånd. Aftalen er endvidere, at han ikke giver hånd til nogen elever, da han ikke ønsker at forskelsbehandle. Censor ønsker at optræde korrekt og imødekommende og har hilst “på eleverne ved at se dem i øjnene, nikke og føre sin hånd op til hjertet. Efterfølgende er afklaret, at det skal fremgå af beskeden, at han hilser, men hverken giver hånd til drenge eller piger. Der har aldrig været forskelsbehandling af eleverne men kun positive tilbagemeldinger fra censors eksaminationer. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen modtager før sin godkendelse af censorer udelukkende indstillinegr med oplysninger om faglige kompetancer, intet om indstilledes personlige forhold. Styrelsen forudsætter, at der kun indstilles censoregnede personer. Det er skolen, hvor censor arbejder, der er ansættelsesmyndighed. Skolen, der afholder eksamen, kan kun udpege en anden censor i overensstemmelse med eksamensbekandtgørelsen. Lederen af skolen, der afholder eksamen, er ansvarlig for eksamensafholdelsen. Hvis der opstår tvivl om censoren, kan eksaminator tilkalde ledelsen. Eksaminator har medansvar for korrekt eksamensafholdelse. Styrelsen kan ikke på forhånd afvise en censor, fordi vedkommende ikke ønsker at give hånd. Styrelsen fandt ikke, at skolen havde forstået det korrekt, at Styrelsen skulle have tilkendegivet, at forholdet, om ikke at ville give hånd, “var ubetydende for eksaminationens forløb.” Styrelsen har ikke fået klager efter matematikprøven.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at beskeden om, at censor ikke ønskede at give hånd til kvinder, havde et indhold, som er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane. Eleven tildeltes en godtgørelse på 2.500,00 kr., som de to skoler i forening skal betale.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22.01.14 (16/2014)