Ikke forskelsbehandling, at Jihad blev udelukket fra møde om “Ytringsfrihed efter Hedegaard-attentatet”

En mand ved navn Jihad måtte ikke deltage i et møde om “Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet”. Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling.
Jihad købte via en hjemmeside billet til et debatmøde med titlen: “Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet”. Det forventedes, at Lars Hedegaard hér ville vise sig offentligt første gang efter attentatforsøget den 5. februar 2013. Mødet blev arrangeret af en tværpolitisk forening, der kæmper for retten til frit at ytre sig. Et bestyrelsesmedlem i foreningen meddelte den 19. februar i en mail, at “Jeg beklager at måtte meddele, at vi af sikkerhedshensyn har valgt at afvise Deres deltagelse i mødet på torsdag. De vil ikke længere fremgå af adgangslisten og vil ikke få adgang. Hvis de sender mig deres bankoplysninger, vil vi sende pengene retur.” (for billetten). Jihad spurgte pr. mail, hvilke sikkerhedsmæssige hensyn der gjorde, at han ikke kunne deltage i mødet.” Jihad modtog ikke svar herpå. Den 21. februar 2013 bragte Politikken en artikel under overskriften “Jihad måtte ikke se Lars Hedegaard”. I artiklen anførte bestyrelsesmedlemmet, som begrundelse for afvisningen af Jihad blandt andet: “I første omgang var det selvfølgelig navnet. Vi kunne ikke være sikre på, om det rent faktisk var en rigtig person med det navn, eller om det var et kaldenavn. En, der kalder sig noget, der oversat kan betyde hellig krig, som så viser sig at have en halvt palæstinensisk-egyptisk baggrund. Det er klart, det får alarmklokkerne til at ringe.” Til JyllandsPosten udtalte bestyrelsesmedlemmet: “Jihad betyder hellig krig. Det navn rettede vores opmærksomhed mod ham. Vi havde i første omgang ikke mulighed for at vurdere, om det var et dæknavn eller en rigtig person. … Jeg var ikke klar over, om det var et dæknavn, og derfor begyndte mine alarmklokker at ringe. Jeg har senere fået at vide, at Jihad ikke er et ualmindeligt navn blandt visse grupper af muslimer. Men han har også et voldeligt citat på sin Facebookside. Det har også spillet en rolle. Vi vil hellere begå den fejl at udelukke en person for meget end en for lidt.” Bestyrelsesmedlemmet udtalte videre, at “Vi har ikke lavet et generelt tjek, for hvordan i alverden skulle vi kunne foretage et persontjek af 250 mennesker. Christiansborg (hvor mødet blev afholdt) kræver at få en liste af os, så de kan tjekke, om folk er tilmeldt.” I TV2 Nyhederne udtalte bestyrelsesmedlemmet, at “Vi har ikke gået hele listen igennem, men når man kigger på en liste med 200 navne, så er der et enkelt navn der springer i øjnene og det er Jihad”. Citatet på Jihads Facebook-side lyder “I dont care if I fall as long as someone else picks up my gun and keeps on shooting”, “Che Guevara”.
Jihad indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, da han ønskede, at foreningen skulle erkende, at den havde forskelsbehandlet ham, han ønskede en uforbeholden undskyldning og beklagelse fra foreningens side på grund af krænkelsen ved udelukkelsen. Endvidere ønskedes “godtgørelse for tort, forskelsbehandling og offentlig udstilling i medierne. Godtgørelsen skal være af en størrelse, således at dette ikke kommer til at ske for andre i fremtiden. Klager vil donere godtgørelsen til Red Barnet Ungdom.” Jihad anførte, at han ikke “fik svar på, hvilke sikkerhedsmæssige hensyn, der gjorde, at han ikke kunne deltage i mødet, men dagen efter var historien på forsiden af de fleste landsdækkende aviser og nyhedskanaler. Under hensyn til artiklerne mente Jihad at der forelå en form for forskelsbehandling, da han som den eneste deltager “blev undersøgt på baggrund af sit navn og derefter blev afvist fra at deltage af “sikkerhedsmæssige årsager”. Jihad anførte, at etnicitet var afgørende, når bestyrelsesmedlemmet oplyste, “at afvisningen skyldtes en kombination af klagers navn og hans halvt palæstinensisk-egyptiske baggrund.” Ved fremhævelsen af ciatet fra Facebook-profilen er udelukkende bevist, at foreningen har tjekket, “hvem klager (Jihad) er, herunder billeder og statusopdateringer, der afspejler klagers (Jihads) etnicitet og politiske overbevisning.” Andre citater på Facebook-siden er ikke krigeriske og Jihad finder det almindeligt at have forskellige citattyper på Facebook, herunder citater fra store personligheder, der somme tider kan have en voldelig ordlyd. Dette er ikke ensbetydende med, at profilens ejer har en militant dagsorden.” Videre anfører Jihad, at bestyrelsesmedlemmet “selv har haft et Facebook-citat med opfordring til vold.”: “Hver gang jeg hører om paragraf 266 b, så spænder jeg hanen på min revolver”. “Andre personer med voldelige Facebook-citater blev således godkendt til arrangementet, hvilket efter klagers (Jihads)opfattelse taler for, at afvisningen skyldes noget andet.” Jihad havde i fortrolighed sendt et erstatningskrav på knap 14.000,00  til foreningens bestyrelse for at få en dialog. Bestyrelsen afslog kravet og et tidligere bestyrelsesmedlem startede en Facebook-debat, hvor Jihad blev udsat for verbale angreb. Blandt andet lydende: “Jihad har nu vist sig ikke bare at være medieliderlig men også grådig”, og “Vi ynker ikke, vi morer os over Jihad. Han viser nu, hvor latterlig han er”. 
Jihad anførte, at han altid har “følt sig som dansk statsborger på lige fod med etniske danskere, men da han fik mailen fra bestyrelsesmedlemmet, følte han sig som andenrangsborger i sit eget hjemland.” Jihad havde tidligere i internetregi som debattør fået kommentarer, men han havde aldrig følt sig krænket. Også efterfølgende kom ubehagelige/ hadske beskeder og andre opfordrede ham til at klage. Jihad anfører, at han er frivillig i Hjemmeværnet og hermed sikkerhedsgodkendt. “Han arbejder i Udlændingestyrelsen, hvilket også kræver sikkerhedsgodkendelse. Han har uden problemer kunne deltage i et arrangement på Københavns Rådhus om jøder. Klager har desuden flere gange både før og efter indklagedes arrangement været på Christiansborg.” Han afviste, at han skulle udgøre en sikkerhedsrisiko ved at deltage i mødet.
Foreningen afviste, at mødeudelukkelsen skyldtes etnisk oprindelse. Foreningen, som er etableret i 2004, har 5-8 møder årligt og anførte, at man aldrig havde afvist deltagelse på grund af etnicitet. Foreningen anførte, “at der i forhold til sikkerhedshensynene omkring mødet, der fandt sted kort tid efter attentatet på Lars Hedegaard, var tale om en rationel frygt. Det er meget sandsynligt, at indklagede traf en forkert beslutning, men indklagede var i en situation, hvor man ikke turde tage nogen chancer med sikkerheden. Indklagede kan kritiseres for sandsynligvis at have truffet en forkert beslutning og for at have truffet beslutningen på et meget ringe informationsgrundlag, da man intet kendte til klagers baggrund, men indklagede afviser, at klager blev afvist på grund af sin etnicitet.” Der henvistes i øvrigt til artikel i Berlingske Tidendes, hvoraf fremgik, at der var voldsomme sikkerhedsforanstaltninger på grund af Lars Hedegaards deltagelse. “Alle deltagere til mødet skulle tilmelde sig tre dage i forvejen med navn og adresse.” Foreningen anførte videre, at “En person havde tilmeldt sig under navnet Jihad, der som bekendt betyder hellig krig. Da det var erklærede jihadister, der planlagde at halshugge redaktører på Jyllandsposten, og da en person ved navn Jihad-Jane havde forsøgt at slå en muhammedtegner ihjel, fik navnet Jihad alarmklokkerne til at ringe hos indklagede.” (Foreningen). PET havde meddelt, at foreningen “skulle afgøre om pågældende måtte komme ind, da PET ikke måtte foretage sikkerhedstjek af deltagerne uden disses skriftlige samtykke. Indklagede (foreningen) havde hverken kompetencer eller information til at foretage nogen form for sikkerhedstjek af deltagerne og måtte derfor træffe en ubehagelig beslutning på et helt utilstrækkeligt grundlag.” Foreningen afviste at kende til Jihads etniske baggrund, religion, beskæftigelse eller andet. Citatet “med opfordring til vold på klagers Facebookside – blandt mange andre helt uskyldige citater – fik indklagede (foreningen) til at træffe beslutning om at slette klager (Jihad) fra deltagerlisten.” Videre henviste foreningen til, “ at der var adskillige tilhørere til mødet på Christiansborg, der havde mellemøstlig og/eller arabisk baggrund og navne, og som ikke blev afvist. Indklagede har således ikke afvist nogen deltagere på grund af etnicitet, nationalitet, religion eller lignende.”
Ligebehandlingsnævnet fremhævede, at lov om etnisk ligebehandling indebærer, at ingen må “udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes race eller etniske oprindelse”. Nævnet fandt, at Jihad “har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse”, da Jihad blev udelukket fra deltagelse i mødet. Det vægtedes, at Jihad “blev afvist på grund af sit navn, der er af mellemøstlig oprindelse.” Følgelig skal foreningen “bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket.”
Nævnet forudsatte, at der deltog flere personer i debatmødet med anden etnisk baggrund end dansk. Ved Lars Hedegaards deltagelse var det nødvendigt “at tage betydelige hensyn til sikkerheden omkring mødet.” Nævnet forudsatte desuden, at “PET på indklagedes (foreningens) forespørgsel oplyste, at indklagede (foreningen) selv måtte foretage den sikkerhedsmæssige vurdering af de tilmeldte personer. På tidspunktet for beslutningen om at afvise klager (Jihad) kendte indklagede (foreningen) alene klagers (Jihads) navn.”
Herefter fandt Nævnet det bevist, at udelukkelsen fra mødet ikke skyldtes Jihads etniske oprindelse og at ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22.01.2014.
(16/2014)