Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a…..

Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a bortfalder ikke alene, fordi en medarbejder er berettiget til alderspension. Manglende / sen udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse var ikke så groft et forhold, at det berettigede til godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.
16 afskedigede medarbejdere, der på fratrædelsestidspunktet alle var fyldt 60 år, havde hver især i mindst 12 år været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed. I de fleste tilfælde havde virksomhederne afvist betaling af fratrædelsesgodtgørelse på grund af funktionærlovens § 2 a, stk. 3. Paragraffen bestemmer, at fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og funktionæren er indtrådt i pensionsordningen før det 50. år.

I Østre Landsrets-sagerne, som blev anket, var det primære spørgsmål, om der skulle betales fratrædelsesgodtgørelse. Endvidere skulle afklares, om der forelå en krænkelse, som kunne give godtgørelse (jævnfør forskelsbehandlingslovens § 7), i sagerne, hvor der skulle betales / var blevet betalt fratrædelsesgodtgørelse,

Under henvisning til retspraksis, EU-Domstolens dom af 12.10.10, hindrer beskæftigelsesdirektivet nationale bestemmelser, som indebærer, at medarbejdere mister retten til fratrædelsesgodtgørelse, når medarbejderen ønsker midlertidigt at give afkald på alderspension for at fortsætte arbejdskarrieren.

Højesterets flertal tilkendegav, at der ikke “kunne udledes generelle faste retningslinjer for, i hvilke tilfælde en arbejdstager skal anses for midlertidigt at have givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere.” Højesteret henviste til lovgivningsmagten for nærmere afklaring. Højesterets flertal fastholdt landsrettens vurdering, hvorefter der i hver enkelt sag blev truffet afgørelse efter en konkret bevismæssig vurdering. (Det vil sige, at medarbejderne skulle bevise, at de fortsat var erhvervsaktive efter de 60 år.)

Højesteret fandt ikke, at den manglende / for sene udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse var af en grovhed, så virksomhederne skulle betale godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Dette blandt andet under henvisning til, at der inden for en rimelig tid / kort efter afklaring var en accept af kravene fra virksomhedsside.

Højesterets domme af 17.01.14 (186/2012 samt 96/2013)