Godtgørelse efter ligebehandlingsloven til gravid kvinde med stort fravær

En kommunes ophævelse af uddannelsesaftalen med en gravid kvinde med meget sygefravær var i strid med ligebehandlingsloven.

En kommune og en 18 årig kvinde indgik en uddannelsesaftale, hvorefter kvinden skulle uddannes til pædagogisk assistent. Uddannelsen startede den 15. august 2011. Den 30. januar meddelte kvinden, at hun var gravid. Den 22. januar 2012 blev afholdt møde mellem kvinden, en støttekontakt-person, den uddannelsesansvarlige i kommunden og en uddannelsesvejleder på grund af et stort fravær – især mandagsfravær. Kvinden lovede at reducere fraværet. Praktikperioden startede den 26. februar og prøveperioden på 3 måneder startede samtidigt. Den 29. marts 2012 blev kvinden varslet om, at kommunen påtænkte at ophæve uddannelsesaftalen i prøvetiden på grund af et stort fravær såvel i skoleperioden, 28 dage ud af 125, som i praktikperioden, hvor der var fravær i 11 ud af 20 dage. Derudover havde kommunen ved samtaler uden held indskærpet, at fraværet skulle ned, lige som kvinden havde undladt, som aftalt, at give meddelelse om fraværet til uddannelseskonsulenten. Kvindens faglige organisation opfordrede til, at ophævelsen blev trukket tilbage, da den ville stride mod ligebehandlingsloven. Den 12. april blev uddannelsesaftalen ophævet med fratrædelse den 15. april 2012, da kun ganske få fraværsdage skyldets graviditeten. Kommunen henviste til samtale, hvor kvinden havde oplyst, at hun havde svært ved at komme op om morgenen, havde det svært med mandage og havde døje med sit privatliv, som boligløs med problemer i parforholdet. Derudover havde en kontaktperson, der skulle bistå kvinden med at komme op om morgenen, ikke bedret fremmødet. Den faglige organisation anførte under de efterfølgende drøftelser, at kvindens manglende fremmøde var begrundet i en lav blodprocent. Ifølge en lægeerklæring skyldtes dette med stor sandsynlighed graviditeten.

Ved klagen til Ligebehandlingsnævnet anførte kvinden, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var i strid med ligebehandlingsloven, da graviditeten havde haft betydning for ophævelsen af uddannelsesaftalen. Fraværet skyldtes den lave blodprocent på grund af graviditeten. Derudover havde kommunen tilkendegivet, at der ikke var tillid til, at kvinden kunne gennemføre uddannelsen, efter barnets fødsel.

Kommunen afviste, at ophævelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Kommunen havde under flere samtaler orienteret om, at der ville blive reageret på et for stort fravær. Kvinden havde oplyst, at det store fravær skyldtes, at hun havde det svært med mandage og havde mange problemer i privatlivet/parforholdet. Klager havde en kontaktperson, der skulle hjælpe hende med at komme op om morgenen, hvilket ikke hjalp. Klager havde oplyst, at kun få fraværsdage/lektioner skyldtes hendes graviditetsgener. Det blev ikke oplyst at fraværet skyldtes lav blodprocent eller at dette skyldtes graviditeten. Tilsvarende fulgte kvinden ikke aftalen om at give uddannelseskonsulenten meddelelse om fravær. Kommunen havde ikke tillid til, at sygefraværsmængden ville ændre sig i fremtiden. Kommunen anførte, at det var nødvendigt at vurdere udsigten til fremtidigt fravær. Der var meget fravær, en kontaktperson kunne ikke hjælpe hende op om morgenen og kommunen fandt ikke, at dette ville bedres efter fødslen. Derudover henviste kommunen til, erhvervsuddannelsesloven, hvorefter begge parter i prøvetiden kan opsige uden angivelse af grund og uden varsel. Fraværet var uacceptabelt højt, og selv om nævnet skulle finde, at en del af fraværet skyldets graviditeten, var fraværet, som skyldtes graviditeten, “en så lille del af det samlede fravær, at det uden betydning for ophævelsesgrundlaget.” Endelig anførte kommunen, at det ikke kan påvises, at den lave blodprocent for kvindens vedkommende var betinget af graviditeten. Opsigelsen skyldtes sygefravær og ikke graviditet. Fremmødet var vigtigt både i forhold til at bestå uddannelsen og i et fremtidigt arbejdsliv.

Ligebehandlingsnævnet henviste til ligebehandlingsloven, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Ophævelsen af uddannelsesaftalen sidestilles med afskedigelse, i forhold til, om kvinden er omfattet af ligebehandlingslovens regler om beskyttelse under graviditet. Kvinden var gravid på tidspunktet, hvor hun blev varslet om ophævelsen, hvorfor kommunen skal godtgøre, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke hverken direkte eller indirekte skyldtes kvindens fravær som følge af graviditet. Ophævelsen blev begrundet med det betydelige fravær og fraværsmønstret havde ikke ændret sig afgørende efter graviditeten. “Kun lidt af fraværet skyldtes graviditeten.” Kvindens synspunkt, hvorefter hun havde lav blodprocent på grund af graviditeten og at dette var medvirkende til graviditeten, var ikke blevet oplyst til kommunen inden ophævelsen af uddannelsesaftalen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22.01.2014.

(12/ 2014)