Professionel fodboldspillers spillerkontrakt blev nedsat fra 3 års uopsigelighed til 3 måneders opsigelsesvarsel

Efter at Fremad Amager A/S gik konkurs ønskede konkursboet/ Lønmodtagernes Garantifond at nedsætte (konkursregulere) opsigelsesvarslet  til 3 måneder.

Spillerforeningen forfulgte på en spillers vegne spørgsmålet med påstand om fastholdelse af den treårige uopsigelige spillerkontrakt indgået i 2008, sådan at spilleren fik betaling for restløbetiden på 2 år og 3 måneder.

Direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland redegjorde for begrundelserne for FIFAs regler om tidsbegrænsede, uopsigelige kontrakter, der skal sikre, at spillerne ikke rykker fra klubberne før udløbet af kontrakterne, med mindre klubberne samtykker. Kontrakterne er et handelsaktiv for klubberne, klubberne kan planlægge flere sæsoner frem (køb og salg af spillere planlægges normalt 2-3 år før det faktiske køb/ salg). Handelsværdien er mindre, når kontrakten nærmer sig udløbstidspunktet. Som følge heraf fornyes de tidsbegrænsede uopsigelige kontrakter i god tid, for at sikre at klubberne har “noget at handle med.” Klubberne vil løbende forsøge at forlænge kontrakterne for de attraktive spillere, så der hele tiden er 2-3 år til udløb. De købende klubber indleder tilsvarende planlægningen 2-3 år før transfervinduerne er åbne og købene realiseres. Derfor er en spiller, som pludseligt fritstilles på grund af en klubs konkurs, vanskeligt stillet. Jobsøgningsmulighederne kan ikke sammenlignes “med vilkårene på det generelle danske arbejdsmarked.”

Efter konkursloven kan boet, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt, opsige en aftale om et vedvarende retsforhold, med sædvanligt eller rimeligt varsel. (konkurslovens § 61, stk. 1, 1. pkt.). Bestemmelsen er begrundet i hensyn til gennemførelse af bobehandlinger og til ligelighedsprincippet i konkursloven. Ved vurderingen af et “rimeligt varsel” tages indledningsvist hensyn til opsigelsesfrister fastsat i lovgivningen. Herefter tages branchesædvaner i betragtning og hvor sædvanen konkret fremtræder urimelig, kan sædvanemæssige regler fraviges.

Idet fodboldklubben var gået konkurs og der var sket en spillerfritstilling, fandt Højesteret, at forudsætningerne for den aftalte uopsigelighed var bortfaldet. Som følge heraf og på baggrund af konkurslovens ligelighedsprincip fandt Højesteret på linje med Østre Landsret, at der skulle ske konkursregulering.

Højesteret fandt, at et varsel på 3 måneder var sædvanligt/ rimeligt på opsigelsestidspunktet (svarende til varslet efter funktionærlovens § 2, stk. 2, nr. 2). Højesteret anførte videre, at der ikke er “oplyst særegne forhold af betydning for vurderingen, der taler for et længere varsel, hvorved bemærkes, at opsigelsesvarsles udløbsdato er sammenfaldende med en sædvanlig kontraktudløbsdato for spillerkontrakter med deraf følgende jobmuligheder i det såkaldte “transfervindue”.”

Højesterets dom af 02.05.2014